Salg af fortrolige oplysninger til Inkasso (Safoti)

Salg af Banklån

Salg af banklån til Inkasso er ikke lovligt, medmindre kundens oplysninger har været i fogedretten eller skifteretten, INDEN lånet er solgt. så det vigtigste for dig, som bankkunde er at bevise, at lånet er solgt, inden de sendte dig i fogedretten. og herefter skal du kun forholde dig, til lovgivningen på området. i visse tilfælde går Forbruger ombuds manden ind i sagen. idet han skal sørge for, at bankerne overholder god skik. se § 36 stk 1 og §38c stk 1 i Aftaleloven,

Love som omhandler Salg af Banklån.

Lov om Finansiel Virksomhed §117 stk. 1 

Datatilsynets Databeskyttelsesforordningen.

Det drejer sig om, videregivelse af fortrolige oplysninger, som ikke er lovlig, og begge love går ind over hinanden, Datatilsynet kan dog ikke træffe afgørelser, i den finansielle verden.

Kendelser jeg refererer til er 

Erhvervsankenævnets Kendelse af 18.februar 2005 ( j. nr 03-235.101)

som man også refererer til i loven. Lov om Finansiel Virksomhed.

Det faktum, at dit banklån er solgt til en bank i udlandet, er ikke noget at du skal være bekymret om, idet det ikke er lovligt at sælge et Dansk Banklån, til en udenlandsk bank  lånet er stadig Dansk,  grunden til at det stadig er dansk er, at klagemulighederne forringes, og så er lånet ikke underlagt finanstilsynet, derfor kan den ikke sælges. Banken kan godt have udenlandske ejere, men det er en anden sag.

Hvis du får et brev fra et inkasso Firma, som påstår, at de har købt banklånet, så bed om en udtalelse fra Finanstilsynet, om salget er godkendt af dem. for uden en godkendelse fra dem, er der ikke sket et salg. og bliver du kaldt i retten ang. lånet nægter du selvfølgelig at du skylder inkasso firmaet noget. og sørg for at have kendelse og loven med.   

Finansiel Stabilitets Salg af Banklån

Finansiel Stabilitet Har haft travlt med at sælge Banklån til Private Firmaer som foreksempel Promontoria Holding, som er nogle private selskaber oprettet i skattely i Holland af Cerberus til køb af Afskrevne Fordringer. 

Her Har Højesteret været inde over, og sige god for, at lånene må sælges til Amerikanerne til trods for, at det er Bedrageri at sælge noget man ikke ejer. Hvorfor ikke bare lave loven om inden man sælger lånet?

Højesteret har solgt vores lån, uden skriftlig aftale, ( den ville heller ikke være lovlig hvis de havde sådan en aftale) Nå ja det glemte jeg, loven gælder ikke for Højesteret og samtlige Dommere, jeg har mødt, igennem 9 år. jeg må bare ikke henvende mig, så forestil jer at dommerne ikke kan fyres de skal være der til de dør. 

Danske banklån må ikke sælges, til andre end Danske Banker. for flere klage muligheder bliver fjernet.

Som loven er, kan Promontoria Holding ikke være ejer af lånet, og alle som har indgået forlig med firmaet, kan kræve deres penge retur, ned til den kurs, de har givet for lånet.

ifølge Lov om Ærbarhed. og alle retsager i mod Promontoria Holding kan anlægges ved de danske domstole. (gerne gruppe søgsmål).

Grunden til at Lånene ikke kan sælges til et privat firma er .

Lov om Finansiel Virksomhed §117 stk. 1

Datatilsynets databeskyttelsesforordningen

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/679

Lovene går ind og overlapper hinanden. og drejer sig om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Hvorfor skal vi lade en Amerikansk Kapitalfond løbe med pengene i Danmark, helt nede fra kurs 16-18, og op til det, i har givet. skylder vi dem noget?

Se hvilke domme jeg refererer til ved salg af banklån.

Love Domme

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=193767

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=EN

https://www.finanstilsynet.dk/media/27337/Vejledende_udtalelse_FIL_117_januar_2020%20pdf.pdf

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=193767

Baggrund

Jeg har oprettet denne side, fordi jeg selv er blevet kørt over af systemet, hvor det så viser sig, at i Erhvervsministeriet, har givet Finansiel Stabilitet lov til, at sælge Banklån, som de havde overtaget fra banker. så har Finansiel Stabilitet så valgt, at sælge lånene til Cerberus, som er et Amerikansk firma. Finansiel stabilitet og Erhvervsministeriet, har bare glemt, at der er en Dansk Lovgivning, som der skal overholdes, og folketinget har ikke givet Erhvervsministeriet lov til, at omgå lovene.min sag kører stadig i retssystemet. Sagerne er nu færdige i det Danske Retssystem og jeg fik selvfølgelig ikke ret, ( Som et gammelt ordsprog siger så vinder man ikke over den danske stat i en Dansk retsag.) Sagen er sendt til EU. Som et traktatsbrudssag,  og til Menneskeretsdomstolen, idet alle er lige for loven. Sagen er nu sendt til Skifteretten idet jeg kunne dokumenterer at de ikke ejede fordringen ved dette udsagn fra Finanstilsynet.

https://www.finanstilsynet.dk/media/27337/Vejledende_udtalelse_FIL_117_januar_2020%20pdf.pdf

jeg har lige sat hele teksten ind her, så de ikke bare ændre deres web adresse.

Vejledende udtalelse om kreditinstitutters salg af misligholdte fordringer i forhold til reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger – ændring af praksis Introduktion og baggrund Finanstilsynet har i årene2003-2018 afgjort et begrænset antal sager efter § 117, stk. 1, ilov om finansiel virksomhed, hvor banker har frasolgt afskrevne fordringer, og i den forbindelse videregivet fortrolige kunde oplysninger. Alle afgørelser har været baseret på en konkret vurdering af sagernes omstændigheder. Finanstilsynet har som udgangspunkt ikke anset det som en berettiget videregivelse at videregive kunde oplysninger, herunder oplysninger om kundens navn, adresse og evt. restancer, i forbindelse med salg af låneporteføljer, uanset om porteføljen bestod af misligholdte/afskrevne fordringer eller ej. Finanstilsynet har blandt andet haft lagt vægt på, at det alene har været i den finansielle virksomheds interesse, at fordringerne blev videresolgt.1 Som undtagelse har været tilfælde, hvor videregivelsen er sket som led i frasalg af en forretningsafdeling, en bestemt forretningsaktivitet eller en filial. I disse tilfælde har det været vurderet, at videregivelsen af fortrolige kunde oplysninger var berettiget, fordi den enkeltes kundes krav på beskyttelse bør vige til fordel for den finansielle virksomheds interesse i at kunne foretage et frasalg. Dette gælder uanset, om der er tale om ikke-misligholdte eller misligholdefordringer. En anden undtagelse hertil har været, hvis oplysningerne ikke længere er fortrolige, hvilket oplysningerne er, hvis de er offentligt tilgængelige. 1 Her kan særligt henvises til Finanstilsynets afgørelse af 15. oktober 2003, som Erhvervsankenævnet stadfæstede ved kendelse af 18. februar 2005(j.nr. 03-235.101).

Finanstilsynet anlagde før marts 2011 den fortolkning, at oplysninger om gældsforhold var offentligt tilgængelige, når der havde været afholdt fogedretsmøde og sket en tilførsel til fogedretsbogen, jf. bl.a. Finanstilsynets afgørelse af 22. januar 1996 om videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer. Imidlertid blev retsplejeloven ændret, og oplysninger tilføjet i fogedrets protokollen var derfor ikke længere offentligt tilgængelige. 2 Dermed blev kreditinstitutters mulighed for at foretage et videresalg af misligholdte fordringer blevet indsnævret yderligere. Finanstilsynet har på baggrund af ovenstående valgt at genoverveje sin tidligere praksis for videregivelse af kunde oplysninger i forbindelse med salg af misligholdte fordringer. Bemærkninger fra Finans Danmark Den tidligere praksis har ifølge Finans Danmark de facto indebåret, at sektoren er afskåret fra at overdrage misligholdte fordringer, da en erhverver naturligvis har behov for at modtage relevante kunde oplysninger til brug for den videre inddrivelse. Uden disse oplysninger vil en køber ikke være i stand til at forfølge kravet overfor låntageren. Finans Danmark har videre anført, at der er en konkurrencemæssig skævhed på området, idet filialer af finansielle virksomheder hjemmehørende i andre EU lande ikke er omfattet af de danske begrænsninger for videregivelse af oplysninger men derimod af hjemlandets regler på området. Filialer af EU kreditinstitutter kan derfor i videre udstrækning overdrage f.eks. misligholdte fordringer på danske kunder, selvom der i øvrigt ikke er nogen forskel på kunderne eller segmentet. Der har efter Finans Danmarks opfattelse desuden været en udvikling i praktikken for behandling af personoplysninger og reguleringen af persondata som har betydning for behovet for at beskyttepersonoplysninger og sikre integriteten ved behandling af sådanne oplysninger. I dag er der således en høj grad af datasikkerhed, ligesom det generelle kendskab til vigtigheden af at beskytte data er på et væsentligt højere niveau end i 2005.3 2 Dette fremgår af Finanstilsynets afgørelse af 28. marts 2011, som ændrede praksis i forhold til, hvad der kan betragtes som offentligt tilgængelige oplysninger. Det følger nemlig af retsplejelovens § 41 d, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkretretsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøger, i det omgang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Der med anses oplysninger tilført fogedretsprotokollen ikke længere som offentligt tilgængelige. I modsætning hertil er der som udgangspunkt fri adgang til aktindsigt til domme og kendelser i borgerlige sager, jf. retsplejelovens § 41 b. 3 Året, hvor Erhvervsankenævnet stadfæstede Finanstilsynets afgørelse om videregivelse af oplysninger i forbindelse med salg af fordringer, se også note 8.

Finans Danmark henviser også til, at det internationale lovgivningsarbejde peger i retning af, at der på EU-niveau er et ønske om, at bankerne sælger deres afskrevne fordringer til kreditservicevirksomheder med speciale i at håndtere misligholdte lån. EU-kommissionen har således tidligere fremsat en pakke af forskellige tiltag, som skal sættegang i nedbringelsen af misligholdte lån i banksektoren. Gælden der et Udover reglerne i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vil der under dette afsnit også indgå en gennemgang af reglerne om inkassovirksomhed, idet disse regler beskriver den forbrugerbeskyttende regulering, når erhvervsdrivende skal inddrivefordringer. Reglerne i inkassoloven gælder uanset om inddrivelsen sker på vegne af en finansiel virksomhed eller en anden typevirksomhed. Regler om finansielle virksomheders videregivelse af fortrolige oplysninger I medfør af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, må en finansiel virksomhed ikke uberettiget udnytte eller videregive fortrolige kunde oplysninger. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger. Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan disse ikke anses som fortrolige og omfattes ikke af bestemmelsen. Ifølge bemærkningerne til § 117, stk. 1, kan udnyttelsen eller videregivelse kun ske, hvis dette anses for berettiget. Som typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, nævnes videregivelse af oplysninger med kundens samtykke. Videregivelse kan også være berettiget i en række andre tilfælde, hvor der ikke er givet samtykke fra kunden. Dels hvor der foreligger lovhjemmel dels efter en konkret vurdering. Ved den konkrete vurdering foretages en afvejning af, på den ene side om videregivelsen er nødvendig for, at den finansielle virksomhed kan forfølge en berettiget interesse, og på den anden side, at hensynet til kunden ikke overstiger denne interesse. Formålet med tavshedspligtsbestemmelsen er at beskyttekundernes fortrolige oplysninger mod at flyde frit. Det er ofte meget følsomme oplysninger, som kunder giver til deres bank, forsikringsselskab eller pensionskasse.

Regler om inkassovirksomhed Inkassoloven blev indført pr. 1. oktober 1997.4Med lovforslaget blev der indført en særlig autorisationsordning for inkassobureauer og visse andre virksomheder, som erhvervsmæssigt inddriver fordringer for andre, eller som erhvervsmæssigt opkøberforfaldne fordringer med henblik på inddrivelse på egne vegne. Loven indførte desuden regler om, at personale, der retter personlighenvendelse til skyldnere, skal være godkendt hertil, regler om fremgangsmåden ved personlig henvendelse til skyldnere samt en generalklausul om god inkassoskik. Inkassovirksomheder skal overholdemarkedsføringslovens regler, herunder reglen om godmarkedsføringsskik. Inkassovirksomheder skal samtidig overholdereglerne i inkassoloven, herunder reglen om god inkassoskik. Godinkassoskik betyder bl.a., at virksomheden ikke må anvende metoder, der udsætter skyldnere for urimeligt pres eller problemer. Det er. feks. i strid med god inkassoskik at true forbrugeren med at fortælle forbrugerens arbejdsgiver, omgangskreds eller offentligheden, at vedkommende skylder penge. Det samme kan gældehandlinger såsom besøg hos forbrugeren af uniformerede personer, parkering af biler mærket med udtryk som f.eks. ”inkasso” udenfor forbrugerens bolig, arbejdsplads eller forretningssted eller lignende. Breve til forbrugeren må ikke have ord som “inkasso”,“ rykker”, “sidste varsel” og lignende udenpå. Desuden skal personlige henvendelser altid ske diskret og med respekt for privatlivets fred.5 Ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre. Men også erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, som er købt efterforfaldstid med henblik på inddrivelse på egne vegne, anses som inkassovirksomhed, jf. § 2 i inkassoloven. Tilsynet med inkassoloven henhører under Rigspolitiet og Forbrugerombudsmanden. Rigspolitiet giver tilladelse til udøvelse af inkassovirksomhed og 4 Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1321/1996 om inkassovirksomhed. 5Eksemplerne er fundet på Forbrugerombudsmandens hjemmeside

godkender personale. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med at inkassovirksomheder overholder god markedsføringsskik og god inkassoskik. Pengeinstitutterne kan godt overlade inddrivelsen af en misligholdtfordring til et inkassobureau, uden at overdrage selve fordringen til inkassobureauet eller andre. Almindelige obligationsretlige grundsætninger om frit kreditorskifte Det er fast antaget i retspraksis, at der frit kan foretages kreditorskifte af simple fordringer. Det vil sige, at et kreditorskifte kan ske uden samtykke fra debitor. Reglerne om frit kreditorskifte er udtryk for almindelige obligationsretlige grundsætninger og fremgår således ikke direkte af lovgivningen. Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke gør nogen forskel for debitor, om denne skal opfylde sine forpligtelser overfor den ene eller den anden kreditor. Det følger af, at den nye kreditor er bundet af den oprindelige låneaftale, på samme måde som den oprindelige kreditor var. Hermed er debitor som udgangspunkt ikke stillet dårligere som følge af kreditorskiftet. Typisk proces for inddrivelse af misligholdte fordringer Hvis en kunde misligholder sine betalinger, vil et kreditinstitut i praksis sende kunden en rykkerskrivelse og pålægge et rykkergebyr. Hvis kunden stadig ikke betaler, sendes en ny rykkerskrivelse. Der kan ifølge § 9 b, stk. 2, i renteloven højest sendes tre rykkerskrivelser med et rykkergebyr på 100 kr. pr. stk. Hvis kunden stadig ikke betaler, vil kreditinstituttet typisk opsigelånet til fuld indfrielse. Hvis kunden ikke betaler restfordringen, overgår sagen til inkasso (enten in-house i kreditinstituttet eller via ekstern bistand fra inkassovirksomhed), som søger fordringen inddrevet. Kreditinstituttet vil samtidig foretage en regnskabsmæssigafskrivning af lånet. Typisk vil der herefter blive forsøgt at indgå en afdragsordning med debitor på fordringen. F.eks. kan løbetiden forøges, så den månedlige ydelse sættes ned, hvilket kan gøre det muligt for debitor at overholde betalingerne. Hvis ikke der indgås en afdragsordning, søges fordringen inddrevet viafogedretten. I fogedretten kan der enten indgås en afdragsordning med kunden, eller fogedretten kan afgive en insolvenserklæring.

Finanstilsynets vurdering Finanstilsynet anser til brug for denne udtalelse et misligholdt fordring for at være et lån, hvor kunden ikke rettidigt har betalt sin pligtige ydelse på lånet i form af renter, påløbne gebyrer og eventuelle afdrag, og pengeinstituttet forgæves har forsøgt at inddrive ydelsen efter de almindelige regler i dansk ret

herfor, dvs. viarykkerskrivelser og fogedretten. Et misligholdt fordring er i denne udtalelse ikke et lån, som har været misligholdt, men hvor kreditinstituttet har indgået en afdragsordning med låntager, eller hvor der er er en aktiv betalingsaftale. På baggrund af ovenstående overvejelser udtaler Finanstilsynet følgende vedrørende kreditinstitutters mulighed for salg af misligholdte fordringer: Reglerne om videregivelse indeholder krav om, at fortrolige kunde oplysninger kun må videregives, hvis videregivelsen efter en konkret interesse afvejning kan anses for at være berettiget. En videregivelse, som en kunde har givet samtykke til, anses altid for at være berettiget. Finanstilsynet antager dog, at det i denne sammenhæng vil være svært for bankerne at indhente et samtykke frakunderne til at overdrage deres lån til en ny kreditor, når lånet er misligholdt. Finanstilsynet finder derfor, at det ikke skal indgå i vurderingen af, om videregivelsen af oplysninger er berettiget, at bankerne kan indhente et samtykke hertil fra kunderne. Vurderingen bør derimod foretages ved en interesse afvejning af, på den ene side om videregivelsen er nødvendig for, at den finansielle virksomhed kan forfølge en berettiget interesse, og på den anden side, athensynet til kunden ikke overstiger denne interesse. Som beskrevet ovenfor indeholder dansk ret en almindelig grundsætning om, at der frit kan ske kreditorskifte uden debitors samtykke. Dermed kan alle andre fordringshavere end finansielle virksomheder frit overdrage deres fordringer til andre kreditorer. I de tilfælde, hvor kunden i kreditinstituttet ikke har misligholdt sine betalinger, børvideregivelsesreglerne dog medføre, at kreditinstituttet som udgangspunkt ikke frit kan videregive kunde oplysninger. Kerne området for videregivelsesreglerne er at sikre, at kundernes fortrolige oplysninger ikke kan flyde frit. Der foreligger som udgangspunkt ikkeomstændigheder, som kan berettige en fravigelse af dette udgangspunkt ved et frasalg, når en fordring ikke er misligholdt. Det er en kerneforretning for banker at lave udlån. Banker vil som alt overvejende hovedregel heller ikke være interesseret i at videresælge fordringer, som afvikles efter planen, medmindre der f.eks. er tale om afvikling af en af kreditinstituttets forretningsaktiviteter.

Da en køber af misligholdte fordringer har behov for at modtage relevante kunde oplysninger til brug for den videre inddrivelse af lånet og forfølge sit krav over for låntager, kan kreditinstituttet ikke videresælge de misligholdte fordringer uden at videregive disse relevante kunde oplysninger. Hertil kommer, at kunder ikke kan have en berettiget forventning om, at det fortrolighedsforhold, der består under en fordrings normale afvikling, i forhold 7/9 til de oplysninger der er knyttet til fordringen, også vil bestå, når en fordring misligholdes. Finanstilsynet finder derfor, at kreditinstituttets interesse i at videregive fortrolige kunde oplysninger til brug for at kunne videresælge misligholdte fordringer overstiger kundernes forventning om hemmeligholdelse af oplysningerne. Finanstilsynet har ved sin vurdering endvidere lagt vægt på, at det ikke har været et formål medvideregivelsesreglerne at forhindre et kreditorskifte. Når en kundemisligholder sit banklån, og kreditinstituttet uden held har forsøgt at inddrive gælden, indgå betalingsordninger og lignende, synes det urimeligt, at en tavshedspligt, som er tiltænkt for at beskyttesædvanlige kundeforhold, hæmmer muligheden for at videresælgefordringer, som kreditinstituttet forgæves har forsøgt at inddrive

Finanstilsynet finder desuden, at kreditinstituttet forfølger et legitimt formål, når de ønsker at afhænde en låneportefølje med misligholdte fordringer, sådan at de kan fokusere på deres kerne forretning, f.eks. udlån, og ikke på inddrivelse af gæld. Hvis et kreditinstitut er forhindret i at sælge sine misligholdte fordringer, vil kreditinstituttet i princippet påføres omkostninger, både direkte i form af at kreditinstituttet skal fortsætte inddrivelsen af lånet, herunder sikre at der ikke indtræder forældelse, samt indirekte i form af en mistet indtægt ved et eventuelt salg af låneporteføljen. På denne baggrund finder Finanstilsynet, at det vil være en berettiget videregivelse af fortrolige kunde oplysninger, når et kreditinstitut videregiverrelevante kunde oplysninger i forbindelse med et salg af misligholdte fordringer. Da tavshedspligten følger oplysningerne, bliver køberne af de misligholdte fordringer ved modtagelsen af oplysningerne underlagt reglerne om berettiget videregivelse i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 117, stk. 2. Det vil dog kun være berettiget at videregive de oplysninger om kunden, der er nødvendige og relevante for køberen til brug for den videre inddrivelse af gælden. Hvilke oplysninger, der er nødvendige og relevante, vil bero på en konkret vurdering af selve lånesagen og historikken for lånet herunder restgæld, restance og andre udeståender samt rentesats. Typisk vil det være almindelige kunde oplysninger, herunder navn, adresse, fødselsdato og lignende. 6 Derudover kan det være selve gældsbrevet indeholdende hovedstol, 6Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, indeholder særlige regler for, hvornår private må behandle oplysninger om personnummer. I den forbindelse skal det bemærkes, at det vil være i strid meddatabeskyttelsesreglerne at videregive oplysninger til en dataansvarlig, som ikke har hjemmel til at behandle oplysningerne. En kreditor, som agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring, kan søge kommunalbestyrelsen om at få oplysninger i CPR-registeret om en bestemt person, jf. §42, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om Det Centrale Personregister.

tidspunktet for lånets optagelse samt lånevilkår. Yderligere kan det være oplysninger om kontoudtog, rentetilskrivninger og lignende, samt hvorvidt der er realiseret et pant som har dækket dele affordringen. Det vil således ikke være berettiget at videregive kunde oplysninger, som ikke er nødvendige og relevante for køberen til brug for den videre inddrivelse af gælden, herunder oplysninger om den kreditvurdering af kunden, som lå til grund for ydelsen af lånet. Finanstilsynet finder ikke, at det er relevant for vurderingen, hvorvidt kreditinstituttet likviditetsmæssigt har afskrevet fordringen eller ej. Det bemærkes, at udtalelsen ikke finder anvendelse på situationer, hvor låneaftalen indeholder vilkår om, at fordringen videresælges efter låneaftalens indgåelse. Afsluttende bemærkninger Afslutningsvist skal det bemærkes, at det altid vil bero på en konkret vurdering af den pågældende sags omstændigheder, hvorvidt der er tale om en berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Nærværende fortolkning af videregivelsesreglerne og god skik-reglerne påvirker ikke gældsbrevslovens regler, og de almindelige obligationsretlige grundsætninger, for så vidt angår spørgsmål om indsigelsesret, betaling med frigørende virkning m.v. Finanstilsynet har forelagt udkast til den vejledende udtalelse for Datatilsynet, idet Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger, som omfattes af data beskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger indenfor databeskyttelsesforordningens regler for særregler om behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1. § 117,stk. 1, er udtryk for en national særregel for behandling af personoplysninger. Datatilsynet har derfor kompetence til – i forbindelse med en konkret klagesag eller af egen drift – at tagestilling til spørgsmålet om, hvorvidt en udnyttelse/videregivelse af fortrolige oplysninger har været berettiget i henhold til reglerne i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Datatilsynet har oplyst, at Datatilsynet umiddelbart finder, at den påtænkte ændring af praksis ligger indenfor rammerne af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Dog forbeholder Datatilsynet sin endelige stillingtagen til spørgsmålet i forbindelse med behandlingen af eventuelle klagesager eller sager, som indledes på Datatilsynets initiativ. 9/9 Ved nærværende udtalelse får danske finansielle virksomheder bedre muligheder for at sælge misligholdte fordringer og sidestilles således på dette område i højere grad med mulighederne herfor for filialer i Danmark af virksomheder hjemmehørende i et EU/EØS-land. Nærværende udtalelse ændrer Finanstilsynets hidtidige fortolkning af videregivelsesreglerne og påvirker dermed følgende tidligere afgørelser fra Finanstilsynet: 7  Finanstilsynets afgørelse af15. oktober 2003.8  Finanstilsynets afgørelse af 25. januar 2018.

Så får vi se, om Skifteretten i Sønderborg vil følge loven.

Det drejer sig om Lov om Finansiel Virksomhed

og i særlig grad §117 stk 1

Og Databeskyttelsesforordningen

Hvis i har brug for flere domme og kendelser, kan i skrive på siden, og i modtager en mail fra mig. om alle de andre domme.